NIELSEN & NIELSEN

Tlf: (+45) 38197698/24477698
ivaa@mail.dk

Lektion 18 - kvan

(Angelica archangelica)

også kaldet engle-urt og Holy Ghost

I enhver nordisk have skulle der være mindst én kvanplante, placeret så den kan blive beundret både på afstand og på nært hold 

Kvan er en gammel nordisk kulturplante, der tilhører skærmblomst-familien. Den bliver ca. 1,5 meter høj og majestætisk. Den eneste krydderurt, der kan komme op på siden af den i højde og størrelse, er løvstikken. Kvan gror i al slags jord, men ynder fugtige steder og halvskygge. Planten kan sås, men er svær at få til at spire, så start med at købe en plante 

Kvan er 2-årig, men fjerner man hele blomsterskærmen, inden den springer ud, kan planten leve yderligere 1 år. Man kan også bare lade den blomstre og kaste frø - så har man små nye kvanplanter næste forår. De ligner skvalderkål, men kan kendes på duften. Er man i tvivl, kan man kende den på pæleroden. Skvalderkål har trevlerødder

Duften fra kvanens blade og de hule stængler er meget speciel - parfumeret og frisk. Nogle siger, at man næsten kan dufte C-vitaminerne! De små sprøde stilke kan bruges på samme måde som vanilje i fløde- og mælkebaserede desserter og is

Brug kvan til marmelade, syltetøj og geleer. Den dæmper syren i rabarber og anden syrlig frugt, f.eks. stikkelsbær. Se opskrift på en underskøn færøsk kvan- og rabarbermarmelade under “søde sager”

I Grønland bruger man alle dele af kvanen. Frøene til at krydre fisk, sæl og lam med. Frøene kan bruges både grønne og tørrede og giver hver sin særlige smag. Pluk de grønne frø og lad dem ligge et par dage, så kan de nulres fra hinanden. Stænglerne flødestuves, dampes eller lægges i marinade eller de bruges som bladselleri eller porre. De friske blade som salat eller fyld i sandwich. Tørrede kvanblade kan f.eks. bruges til at krydre en fiskesuppe med. Frøkapslerne (de grønne bladskeder, der omgiver blomster-knopperne) kan fyldes med fiskefars og bages i ovn 30-35 minutter ved 180 grader. De store kraftige stængler kan lægges på grillen, hvor de dufter skønt og afgiver en pragtfuld aroma til maden på grillen 

I Frankrig og Italien bruger man at kandisere friske kvanstængler og lade dem tørre. Så knuses de og drysses på kager og desserter 

Rødder, blade, stængler og frø kan sættes på snaps og bruges i likør og i gin som smagsgiver 

Der findes op mod 35 arter af kvan, f.eks. fjeldkvan, som er mindre af vækst og får mørkerøde stængler. Den vokser vildt i alle de nordatlantiske lande. Også skovkvan (Angelica silvestris - skovangelik) er mere spinkel end den dyrkede kvan, som er den mest velsmagende. Strandkvan har også røde stængler og er ret bitter. Rød kvan, som også kaldes japansk eller kinesisk kvan, er en dekorativ haveplante. Man skal kun bruge den vilde kvan, hvis man er sikker på, at det er kvan. Der vokser andre store skærmplanter vildt, som kan minde om kvanen, men som er giftige - skarntyde f.eks.